Indiviuel terapi

Find roen og glæden i dig selv

 

Ufrivillig barnløshed kan have store følelsesmæssige konsekvenser ligegyldigt om du er mor eller far. Under et fertilitetsforløb opstår ofte følelser som stress, angst, tristhed, frustration, ensomhed, følelsen af at være forkert og følelsen af jalousi på alle dem, som lykkes med at få børn.

 

Når drømmen endelig går i opfyldelse, regner de fleste med, at disse følelser vil forsvinde, som ved et trylleslag. Nogle gange hænger de dog ved, og endda skaber grobund for nye følelser af skam og skyld over ikke bare at være ovenud lykkelig hele tiden.

 

Nogle af disse følelser kan være helt nye for dig og kan virke skræmmende, forkerte eller direkte skamfulde. Andre vil du kunne genkende fra andre aspekter af dit liv, men disse kan være lige så svære at håndtere uden professionel hjælp. At være i terapi er hårdt arbejde og kræver at du tør være ærlig, kigge indad og kortvarigt slippe kontrollen, men vi er der til at gribe dig og hjælpe dig videre.

 

Vi tror på, at eksperten på dit eget liv er dig. I samtalerne forsøger vi sammen med dig at tale os frem til, hvad det er, du kan, vil og sætter pris på i livet, så du kan leve i bedre overensstemmelse med det. Målet er at øge dit velbefindende, din handlekraft og at hjælpe dig til hurtig trivsel i din aktuelle situation og på længere sigt at finde den nødvendige bevidsthed til at skabe forståelse, overblik og problemløsning i det du står overfor.

 

Som psykologer har vi tavshedspligt og følger i øvrigt de etiske retningslinjer Dansk Psykolog Forening har opstillet for god praksis.

Book online

INDIVIDUEL TERAPI

1 time      fra 1000 kr.